Solcelleanlæg er et år gammelt - hvordan er det gået?

I dag er det den 2/6-2013. Vi satte vores solcelleanlæg i drift den 23/5-2012.
Jeg synes det kunne være godt at tage en status på det første år.
Jeg har lige aflæst vores invertere. Totalt har de på det år der er gået produceret 7.091 kwh.
Det er en anelse bedre end projekteret. Efter projektet var det meningen at vi gerne skulle nå 6.700 kwh pr år. Jeg har andetsteds skrevet at vi gik efter 6.500, men den nyeste beregning jeg fik fra solarpanels var altså 6.700. Og vi er altså knapt 400 kwh over beregningen.
Vi skal huske at der er et tilfældighedselement her. Antallet af soltimer pr. år varierer med gennemsnitligt 11% (Antal soltimer i danmark). Som jeg forstår det skal man altså regne med at der det ene år kan være 11% mere og det næste år 11% flere end der i gennemsnit kan være på et år.

Der har i året der er gået været nogle kommentarer på min blog om det vi kan kalde byggekvaliteten på solcelleanlægget. Det der er den vigtige kritik er, om den oplægningsmetode der er brugt er fornuftig. Der er boret nogle lange bolte gennem tagpladerne ned i spærene. Disse bolte kan muligvis beskadige tagpladerne og de kan, hvis de skrues for langt ned beskadige undertaget.
Det er kun tiden der kan vise om der er et problem her. Vi har ikke set noget endnu.
Da vi købte anlægget fik vi en Sunny Webbox med. Dels for at vi kunne samle data op og lægge dem på SMAs website sunnyportal.com og dels for at data kunne smides efter mine egne projekter. Det har ikke været en succes. I lange perioder har det virket fint. Men jeg oplever at nogen gange så mister Sunny Webbox evnen til at snakke med inverterne - det sker via Bluetooth.
Slukt/tænd er ikke nok til at gøre den glad. Den skal resettes, og konfigurationen skal genoprettes. Det er typisk noget der tager mig 30-45 minutter, og så meget tid orker jeg ikke at smide efter det.
Jeg overvejer at kigge lidt på sma-spot, et open-source projekt til at samle data ind fra SMA invertere... Måske det virker bedre?