Jeg skal med på informationsmøde om anvendelse af Støttesystemet Organisation

Den 12. januar skal jeg med på et informationsmøde som KOMBIT afholder, hvor rådgivere og leverandører, som arbejder med kunder i det offentlige.
Informationsmødet skal klæde sådan nogen som mig på til at kunne rådgive og arbejde med vores (Convergens') kunder omkring det at udnytte det støttesystem som hedder Organisation.
Organisation er en systemkomponent, hvor man (som kommune) kan vedligeholde data om sin organisation: Medarbejdere, organisationens struktur, arbejdsroller og relationer mellem disse objekter.
Organisation er en del af hele de kompleks af støttesystemer som KOMBIT er ved at etablere, og som kommunerne så kan udnytte.
De støttesystemer som jeg umidelbart finder interessante er:

  • Adgangsstyring
  • Beskedfordeler
  • Klassifikation
  • Organisation
  • Sags- og Dokumentindeks
  • Ydelsesindeks

Det hele er interessant, men de markerede er så mere interessante ud fra hvad jeg og Convergens arbejder med.

Når disse støttesystemer er i drift bliver det muligt for kommunerne at arbejde med Sags- og Partsoverblik, også kendt som SAPA, som er et portal-system der kan give overblik over hvilke sager en myndighed har registreret omkring en given borger. Ja, selvfølgelig er der sikkerhed her.
SAPA eksempel-skærmbillede Kommunernes sagsbehandlere har, for at kunne foretage ordentlig sagsbehandling, brug for at åbne mange systemer som indeholder information som er relevant i forhold til en bestemt borgeres sag.
SAPA er et rigtigt godt bud på at erstatte behovet for at åbne alle disse systemer for at se: Er der noget relevant?
Det giver to fordele:

  • Der kan spares tid (samme arbejde kan udføres hurtigere - vi skal ikke logge på og navigere i 10 forskellige systemer)
  • Kvaliteten af arbejdet kan øges (vi springer ikke lige system X over, fordi det er så besværligt at logge på)

Anyway, jeg er altså deltager i en del af det arbejde der foregår omkring støttesystemerne, fordi vores kunder, kommunerne, har brug for at koble sig på støttesystemerne, så deres sags-systemer kan skrive data til dem. Og det er så noget vi gør gennem brug af Convergens' Integrationsserver og SBSYS' integrationserver. På begge disse er jeg en af de systemarkitektur-ansvarlige.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil se på flere SAPA-skærmbilleder så kig her: SAPA løsningen - i dokumentet der hedder SAPAs kernefunktionalitet - eksempler på skærmbilleder.pptx...